Det skar i hjertet og knudrede sammen i maven, da de hørte nyheden om Fredericia Teaters konkurs…
– men så startede et nyt eventyr

Jeg læste nyheden om Fredericia Teaters konkurs mandag den 16. marts 2020 om eftermiddagen, og det eneste jeg følte var en mental mavepuster. Derefter snappede jeg min tidligere kollega og rigtig gode ven, Daniel Vasilios. -Maria Baunsgaard

Jeg modtog nyheden med et link i en snap fra Maria, og jeg vidste præcis, hvordan hun også havde det – det skar i hjertet og knudrede sammen i maven. -Daniel Vasilios

På baggrund af Fredericia Teaters sørgelige skæbne startede dog et nyt eventyr for Daniel og Maria. Selvom de begge havde forladt teatret over et år inden konkursen, besluttede de sig nemlig for, i dagene efter konkursen, at fortsætte det de sammen foretog sig, da de arbejdede på teatret. Daniel, som IT-ansvarlig, og Maria, som kommunikationsmedarbejder, arbejdede de blandt andet sammen om webdesign og dele af teatrets online tilstedeværelse. De udtaler fælles, at det var det sjoveste, mest alsidige, meget kreative, vildt givende og det absolut mest lærerige, de begge har arbejdet med.

Når man har prøvet at være omgivet af SÅ kreative og dygtige mennesker, som skaber noget” lige meget, hvad de rører ved, så får man selv lyst til at skabe”. Vi glæder os helt vildt. -Daniel Vasilios

Fredag den 28. august 2020, gik de to venner – og nu kollegaer – i luften med selskabet “Baunsgaard | Vasilios”. De vil på ny lave webdesign, kommunikationsopgaver og online tilstedeværelse tilsat skævhed, gennemsigtighed og masser af kreativitet.

Daniel og jeg er gode venner, de bedste sparringspartnere, hinandens største kritikere, og så har vi en evne til at pushe hinandens kringlede hjerner til de allerfedeste løsninger. Sæt i gang! -Maria Baunsgaard

Lad os tage en snak
– om hvordan vi kan hjælpe dig